Havedagbog Ulstrupvej

September til december 2011
Der har været andet at tænke på end haven i dette efterår, men det syge mennesketræ havde gavn af de kemiske bekæmpelsesmidler – der er ikke meget økologi over dem, men de støttes af det håb, som bl.a. Havel formulerede, hvor han sagde, at håb er visheden om, at der er en mening med det der sker, også selv om vi ikke kender den og uanset udfaldet.  Her i vintermørket måtte der gribes til stråler, for der blev fundet celler, som ikke var modtagelige for kemiske overtalelsesmetoder. Ingemann har sagt det meget smukkere:
“Lysets engel går med glans
gennem himmelporte,
for Guds engels strålekrans
flygter alle nattens skygger sorte”

http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/747

Sort hospitalshumor: dropstativerne omtales ofte som juletræer, pga de kulørte poser:

Tilbage til jorden: Efteråret var fantastisk flot, med varmerekord i oktober, efterfulgt af en kort periode med relativt koldt vejr.
Resultat: i skrivende stund er haven og havehønsene er overbevist om at det er forår, lys eller ej.

I oktober kom det allerførste æg fra de unge høns:

De 6 havehøns lægger her i januarmørket 3-4 æg i døgnet; i oktober og november var det dog svært sløjt pga fældning og helt nede på 1 æg. De bliver vækket med lys fra kl. ca. 7 om morgenen, men kun naturens eget om eftermiddagen. De to sorte, rene Australorps-madammer er blevet enorme, og de brugte også meget lang tid på at bekvemme sig til at lægge æg – fjerdragten skulle toptrimmes først, og indrømmet – de er meget flotte. At de så også er meget tamme (læs: grådige), gør heller ikke noget; man kan uden problemer samle dem op og checke for utøj eller bare flytte rundt med dem.
Kejserbusken har været dækket af fine lyserøde hyacintduftende blomster uafbrudt siden september og står fortsat i fuld blomst. Sommerfuglebuskene er fulde af sølvgrå nye blade, roserne blev i år til ægte juleroser, der var friske purløg i december og forårsløgene vælter op, dog endnu uden blomster.
Artiskokplanterne står med flotte store sølvlysende blade, heller ikke de er generet af et par graders frost.

Amaryllisen fra sidste år kom igen i december med én kolossal blomst på en 10 cm kort stængel:

Julenat visnede den meget passende, men de grønne blade er store og flotte og måske kan den klare endnu en blomstring næste jul.

Nu skal der lægges planer for 2012, med flere buske og træer, for at gøre pasningen overkommelig. Naturen er altid klar til at tage over, og jeg foretrækker et kontrolleret vildnis. Sjove tomater og chili skal der være igen, og flere slags, denne gang inden døre, med mindre det lykkes at få et drivhus. Eileens chili overtog nærmest drivhuset i 2011:

Basilikum skal der også til – sådan så det ud indtil midt i oktober:

21. august
Haven er ved at eksplodere i ukrudt, efter en af de vådeste somre – iflg. DMI ikke siden 1980, som skulle have rekorden. Den var også ualmindeligt rædselsfuld… Den bugner også af krudt, masser af blomster og masser af insekter og masser af grønt til slagtekyllingerne, hvor de sidste blev slagtet for en uge siden – mums. 10 stk, mellem 950 og 1300 gram stykket og med masser af smag; de havde et godt liv, så længe det varede.
Havehønsene leger med hunden: legen går ud på, at de unge høns liner op lige inden for hegnet og glor på hunden, indtil den kaster sig ind i hegnet. Så kagler og skræpper og flyver hønsene lidt væk – to sekunder efter står de der igen på række og ser forventningsfulde ud. De gamle så sidste år, at samme hund tog en af dværghønsene og klemte den ihjel, hvorefter den blev gravet ned – de har absolut ingen sans for den leg. Hanen ser bare bekymret til, den er klog nok til at se, at det her ikke er helt smart, men den kan ikke rigtig gøre noget.

De røde grønkål blev høstet i starten af august, da kålsommerfuglene sværmede truende og appelsintagetes’erne ikke længere kunne forvirre dem tilstrækkeligt. Det var en god beslutning, jeg plukkede bare de store blade af og lod de øverste nye skud sidde. Blancheringsvandet fik den mest fantastiske lilla-grønne farve, ærgerligt, at jeg ikke har et godt kamera. Nu skyder de igen, med store nye blade og kålsommerfuglene har ikke været der igen, de sidder i sommerfuglebuskene.
Endnu et tab: den fine hjertenød er død, men grundstammen trives overdådigt og får lov at leve; der er for barsk her til den slags fine vækster, må man endnu engang erkende.

Æblehøsten er slået helt fejl, der er siger og skriver to æbler på de nye træer – ialt! Blommerne er blevet ædt af grå monilia og/eller blommebladhvepse, men jeg fik masser af ribs, et kilo af de lækreste surkirsebær samt nåede at redde de sidste stikkelsbær. De vilde bær har ikke været helt gode i år, for meget regn og for lidt sol giver mindre smag, men både blåbær og hindbær har der da været.
Der er til gengæld brombær i den tornløse, på dette års skud; den vokser som en gal og de længste ranker må være 2-3 meter lange nu. Den startede ellers med at gå næsten ud i kulden, men så tog pokker ved den i juni måned.

7. 7.11
Man skal høre meget før ørerne falder af: I går morges kom Kai med en mink, som var faldet død om i hønsegården, efter at have slået en af de store kyllinger ihjel! Han var blevet vækket af en flok krager, som  skabte sig tossede i træerne over hønsegården. Minken bliver nu afleveret på Center for Vildtsundhed; for det første er det træls med vilde/løsslupne mink, for det andet er det ekstra træls, hvis de også er syge.

Der er kommet nye havehøns: 10 stk blandede hanekyllinger til opfedning og en hvid hybridhøne som erstatning for den, som minken tog. Jeg er spændt på hvad alle de mørke høns vil gøre med sådan en lys fejlfarve, men her til morgen fik den da lov til at søge dækning i redekassen hos en af de sorte, som ville lægge æg.

5.7.11
Det er bevist, der er også tomater i mine planter:

Og hvordan kunne jeg glemme jordbærplanterne fra Lærke og Jytte, hvor vi fik det første bær den 4. juni, det andet den 5. juni og så gik der godt nok et par uger, men derefter har vi fået ca. 1 kg om dagen indtil for kort tid siden.
Skovhindbærrene er modne – den 2. juli fik vi de første, det er næsten 14 dage tidligere end normalt og de er både søde og gode.

Compliments of Børnecancerfonden:
Det yngste træ i den hængekøje, som fondens legat bl.a. blev brugt til:

3.7.11
“Sorrig og glæde, de vandre tilhobe” skrev Kingo i 1681. I starten af maj blev det klart, at det yngste træ i menneskefamilien har bindevævskræft og opdatering af bloggen har ikke haft første prioritet. Det var sorgen; glæden er at behandlingen ser ud til at virke godt og at haven igen overgår sig selv, denne gang med den gamle hjertestyrkende plante Digitalis (som jo også er både en lægeplante og dødeligt giftig). De mange planter fra Åshult blomstrer i store mængder, limefarvede, hvide og lyslilla, sammen med blå kulsukker og lyserøde geranier – ikke så ringe og balsam for sjælen.

En stor glæde er også de mange planter fra venner og bekendte, som er meget håndfaste tegn på et grønt netværk: lige nu især Hans’ skøre tomater, som står på deres bænk uden for stuevinduet og kigger ind. Beklager, de bliver vandet med en meget svag opløsning af hønsemøg on-and-off, og det kan de vældig godt lide, selv om Camilla Plum kun har fnysende hånsord tilovers for det – vi vender tilbage, når tomaterne er modne og ser om hun har ret i, at de vil komme til at smage af ingenting.

De litterære tomater 11.6.11

Endnu en glæde er, at det andet unge træ i menneskefamilien bestod sin studentereksamen med 11.4 i snit – det ku’ have været meget værre…

Havehønsene er blevet fornyet temmelig meget siden sidst: 1 dværgaustralorps-hane, som er tam som en hund og fuldstændig sikker på at han er større end hønsene, som alle er standard-størrelse. Han er kun ca. 12 uger, men en stor personlighed; de store madammer har ikke helt opdaget det endnu, men det kommer de til! 4 nye høner, som tegner meget lovende, er sat ind, så nu håber vi på fede æggetider igen!

24. april 2011
Den 17. april, Palmesøndag, var Eileen, Ulla og jeg på dametur til Lønbæk Planteskole – der skal man tage hen, hvis man holder af sjældne og smukke træer og buske. Husk at give besked i forvejen, planteskolen er kun åben efter aftale og Anne Marie vil gerne have mulighed for at finde de rigtige planter frem. Giv plads til impulskøb, det er umuligt ikke at lade sig friste.
Jeg fik den længe ønskede Prunus serrula, og i sidste øjeblik blev en Acer griseum skiftet ud med en Acer tegmentosum (Manchurisk løn). Slå dem op og se hvor fantastiske de er.
Euonymus alatus Compactus blev den tredje, den bliver brandrød til efteråret, men er indtil da bare en uanselig lille busk.

Vejret er helt utroligt, varmt og sommeragtigt de sidste 9-10 dage. Bøgene var sprunget helt ud i Øster Velling skov i dag. Vores egne er lige ved, det er tidligt for dem. Haven er blevet grøn med et brag, det vælter op, med både krudt og ukrudt.
Og det er altså rigtigt, hvis man får taget fusen på ukrudtet allerede nu, er det langt nemmere at holde nede resten af sæsonen. Mit system med at luge rundt om et træ eller en bestemt gruppe blomster virker også, så kan jeg sagtens leve med at resten af jorden er dækket med skvalderkål og brændenælder. Jeg hader senegræs, men der er ikke rigtig noget at gøre, hvis jeg skulle passe hele haven, skulle jeg mindst være på efterløn.
Vi fik den første rabarberkage den 18. april, men jeg kan forstå, at Lærke er foran med årets første?

Roserne er gravet op, der viste sig at være liv i de fleste, så de er flyttet hjem til Edel igen; jeg tror bedre de kan lide hende end mig, de andre hun har trives i hvert fald.

Havehønsene nyder friheden i den store hønsegård, men to af dem ser stadig ikke godt ud, røde skaldede pletter i hovedet og fjerdragt, der ser sjusket ud. De må nok af med hovedet og erstattes af nogle lidt mere robuste typer. Æg er der dog rigeligt af, men vindæg bliver der også ved med at komme + de mest besynderlige miniatureæg uden blomme. Vé den høne, der lægger dem, hvis jeg finder ud af hvem det er! En af hønsene har overtaget hanens rolle, det er lidt underligt at se de andre høns smide sig ned for den, men det lever de åbenbart fint med. Det er også den mest frembusende, hun baldrer først ud af hønsehuset om morgenen og styrter hen for at hapse mad fra blødfoderskålen, før jeg har sluppet den, hvorefter hun stormer rundt for at se om de andre har fået noget bedre. Hvorfor kan høns ikke holde mund, når de har fundet noget rigtig lækkert? I dag gik den vilde jagt efter en af de grå damer, som havde været dum nok til at prale med en stor flot orm…

10. april
Dødslisten er lidt lang for tiden:
Hanen mistede hovedet den 27. marts – et er, at den overvejede at flyve i benene på mig igen, men at den gentagne gange overfaldt den ene af de grå damer og hakkede løs på den, mens den lå og lod som om den var død (eller hvad den nu gjorde), det var for meget. Af med knoppen og i ovnen 4 timer ved 125-130 grader, og det skulle have været 6 for at blive helt mør, men godt smagte han nu.
Af planterne ser det ud til at karryplanten, Noldes gentian, rosmarinen, de engelske roser, æblemynten og de hvide lavendler er strøget; listen bliver nok længere, men skidt med det, der er masser af andet på vej. Den lille hjertenød har overlevet, det var vigtigt. Kejserbusken er fuldstændig dækket af blomster, anemoner overalt. De kiggede forresten op den 25. marts, men er først rigtig begyndt at blomstre de sidste par dage.
På søndag er det trætur til Lønbæk planteskole – så kommer der heller ikke flere træer, jeg vil gerne nå at se dem blive store.

13. marts
Den første forårsdag – den første vibe (lærkerne har været i gang den sidste uges tid)
De første brændenælder er spiret og det første fuglegræs og havehønsene hænger i tråden for at komme ud og skrabe. 5-6 æg i snit pr. dag, slet ikke dårligt. Hanen er om sig og er begyndt at blive meget bekymret, når flokken bliver skilt – så meget at han fløj i benene på mig. Det kan vi ikke have, men jeg tror ikke på at slå på dyr, der har en god grund til deres adfærd, så jeg forsøger en anden taktik: optræd som overhane. Godt, at de bor afskærmet fra indkig, det må virkelig være et interessant syn at se en midaldrende dame fare rundt efter en hane og baske vildt med armene – men det virker. Det er præcis hvad han selv gjorde ved de unge hanekyllinger og det virkede glimrende på dem. Hanen er ikke bange for mig, kun køligt afventende, hvilket er helt fint.

Men nu til haven:
De allerførste akelejespirer er på vej, de gule erantis vrimler op og de små cyclamen nægter pure at blomstre, men har da masser af blade.

Akelejer på vej 13. marts 2011

JA, så står den på isblomster igen – minus 15 grader og barfrost, optimalt for de sarte vækster… Men der er kommet fem nye havehøns og de blev ikke til en fjer i løbet af natten! 5 smukke sorte Australorps og hanen blev meget begejstret, de fik en noget anden modtagelse end de to hanekyllinger i efteråret. I uge 7 blev damerne hentet i Langkastrup og sat i hønsehuset i mørke og vågnede op til en isnende østenstorm og sne – de har gået i en stald og var nok vant til kulden, men sneen og stormen satte de afgjort ikke pris på. De tog det med fatning og nu har de vænnet sig til forholdene. De gamle høns hakker naturligvis efter dem, men kun i beskedent omfang, hanen er rigtig god til at holde orden i flokken. Æg er der ikke så mange af p.t. og de bliver drysset overalt, men det skal nok komme. De har fået et par træstammer og et lille fyrretræ i hønsegården til at gå rundt om og sidde på, og samtidig skaber det lidt illusion af at de kan gemme sig for hinanden. Rævesporene i sneen minder om at der bliver holdt øje – damerne bliver ikke sluppet ud i det store areal p.t.

Frøbestilling kan man dog godt foretage, selv om jorden er bundfrosset – det skal ikke vare mange dage.

Ja, så fik jeg den første respons udefra – fra staudefeen.dk, og jeg må omdøbe mine smukke blå geranier til noget mere generelt, nemlig Geranium x magnificum eller en sort deraf. Dejligt, at nogen vil tage sig tid til at kommentere min lille hobbyblog – tak for det.

Ellers er jeg gået i planlægningsmode, og gennemgår gamle numre af “Haven”.  Ønskelisten bliver snart opdateret. Derefter skal frølageret gennemgås og en kollega har lovet mig nogle russiske tomatplanter fra Sibirien, som er beregnet til en særlig kort vækstsæson. Det bliver spændende – hvor mange er egentlig klar over, at dele af Sibirien er fint landbrugsland og at adskillige danskere udvandrede dertil sidst i 1800-tallet og drev landbrug, indtil oktober-revolutionens efterdønninger fik gjort kål på (eller af) dem?

Det er lidt snyd, for skrivende stund er faktisk 3. januar 2011…
I haven er der ikke andet end isblomster; i den sidste måned har der været ca. 2 dage med tøvejr og helt ned til 17 minusgrader flere gange. Havehønsene har overlevet, men hanens flotte kam er blevet frostsvedet (dårligt design til vores kolde klima, han bør på et tidspunkt skiftes ud med en race med lille kam, fx. Orpington). De to små haner er blevet slagtet, der var alt for meget ballade mellem dem og den store + at de i den kulde æder en masse, uden nævneværdig tilvækst. De smagte udmærket og når man husker at skolde dem ved ca. 65 grader, er fjerene lige til at stryge af.
De grå damer lægger stadig æg, dog kun 1 hver anden dag.

Det er tid at overveje, om al den gode hønsegødning skal bruges i en køkkenhave. Ifl. Søren Ryge skulle én høne levere gødning til ca. 75 kvm have og jeg har fire, dvs. til 300 kvm køkkenhave. Det vil jeg lige tænke mere over, mens frosten knager.

Høns i sneen 28.11.2010

Der er dog blomster i min vindueskarm: en hippeastrum (ridderstjerne, billede følger, når den springer ud) i knop og en meget flot buket fra min gode kollega Karina:

Hilsen fra Karina

11. oktober 2010
Nåede lige en runde med det hvide bed og fik flyttet rundt på diverse og lige udvidet bedet lidt igen. Havde jo glemt to planter, som jeg også fik med hjem i lørdags:
Hemerocallis ‘Joan Senior’ (cremehvid og forholdsvis tidlig, plantet i det hvide bed)
Hemerocallis ‘Jordan’ (purpurrød og blomstrer helt hen i september; plantes i det rød-gule bed)
Har fået en ny idé: Mine totalt ustyrlige Lysimachia clethroides skal sættes ind som rumdelere, de overtager alt hvad de bliver plantet i, så de kan meget passende erstatte gederams og brændenælder… og så er de altså uovertrufne i buketter, med deres underlige svungne blomsteraks og  smukke blade på røde stilke.

Havehønsene er blevet til en flok, under hanens beskyttende vinger, også selv om den nye hvide stikker ud som en struds blandt påfugle (den er nogenlunde lige så langbenet, dog med fjer på benene, mon der er en Brahma-forfader eller -moder langt tilbage?). De andre synes, at den er aparte og den er anderledes: larmer og løber hurtigt rundt,  aldeles upassende. Vores gamle Brahma-høne, som blev 10 år, var den værdigste repræsentant for hønsefuglene, der tænkes kan; stor og langsom og en rigtig kyllingefører, som tilsidst beholdt to hønekyllinger hos sig, der nåede at blive et par år, før hun døde fra dem – de var et stateligt syn, mor og de to meget voksne døtre, når de kom spadserende. Så der er måske håb for den hvide, hvem ved?

10. oktober 2010
De to sidste dage har været ægte Indian summer, varme og solfyldte og perfekte til havenusning.  I går skulle Edel have sin fødselsdagsgave på staudestedet.dk – længe leve de små specialplanteskoler med det store sortiment. Der blev så også lidt til  mig selv:
Disporum dantoniense ‘Night Heron’ (fantastisk navn, om ikke andet, og meget høj), til det hvide bed.
Helleborus foetidus (den har jeg længe haft på listen) også til det hvide bed, det er helt blomsterløst i det tidlige forår.
Convallaria majalis ‘Rosea’ (lyserød liljekonval til det lyserøde bed)
Helichrysum angustifolia ‘Tall Curry’ (karryplante – der stod en hel kasse og duftede ud over det hele, så jeg var nødt til også at købe en); bor nu sammen med de andre krydderurter ved havestue-skuret.
Centaurea montana ‘Amethyst in Snow’ (hvid knopurt med lilla tegning); ud af den ene potte fik jeg 10 planter, så der er lidt at give væk af. Mine blev sat som forgrund til hjertenød-træet; det bliver en flot makker til de store blå geranier.
Og så spirede min nyindkøbte ingefærrod, og det kunne jo ikke ignoreres, så nu er en del af den sat i en stor potte, med henblik på en tilværelse som stueplante.
Køkkenhaven er ryddet i bund og har fået den første hønsekompost; der er sat hvidløg mellem de tidlige jordbær og tyndet ud i de lidt senere (de var løbet fuldstændig løbsk).
Og så er Hans’s cyclamen dukket op igen; jeg var sikker på at de var væk, men de sprinter op af jorden, så mon ikke der kommer en blomst eller to?

Havehønsene er blevet flere
Først blev de færre – det sørgede Billie som bekendt for, men i fredags kom der to til. Kai hentede to unghøns af ubestemt herkomst i en af de lokale børnehaver, og først troede, vi at hanen havde myrdet dem, men han ville vist bare sikre, at ingen var i tvivl om, hvis hønsegård de var landet i. Om natten sad de i hvert fald i bogstaveligste forstand under hans vinger, men var stadig noget forskræmte i går. Hanen beviste imidlertid, hvorfor man bør have en god hane i sin flok: de to blå madammer havde fået de nye op i et hjørne og truede dem på det groveste. Hanen stod et øjeblik og tog mål af  situationen og valgte derefter sit sikreste våben: mad. Han gik værdigt midt ud  i hønsegården og begyndte at opføre sin “jeg-har-fundet-noget-vældig-interessant”-dans, hvilket de store tykke høns ikke kan stå for og derfor lod  nye være nye.  Jeg forstår godt, at mange mennesker holder meget af høns; det er utroligt hvor forskellige de kan være og hvor fantastisk de er programmeret fra naturens hånd (eller hvis hånd det nu er). Når man véd, hvor forskellige individer de er, gør det ondt langt ind i sjælen at vide, at det fortsat er lovligt at producere æg og kyllinger under de mest forfærdelige forhold. Ikke noget under, at kyllingerne dør på stribe; når man har set en rigtig skrukhøne føre sine kyllinger, hvor meget hun beskytter og snakker med dem, så er det sandsynligvis elendighed (“misery”), der slår industrikyllingerne ihjel.

Æble- og solstrålehistorie
For 3 år siden hentede vi æbletræer hos Boi Jensen ved Holstebro og et af dem, en Maglemer Stribling, bor til leje hos mig. Det tilhører egentlig Jytte, som er opvokset med netop sådan et træ i 20′erne og 30′erne på Falster. Den 1. oktober i år plukkede vi de allerførste og det var en stor lettelse, at hun efter første bid begejstret udbrød: “Det er barndom igen, det smager præcis som dengang”. Tak til Boi (og alle andre, der holder liv i de gamle frugtsorter) – og ja, de smager nemlig rigtig godt; små og faste med en dejlig syrligt-krydret smag.

20.9.10
Delte stauder med Eileen lørdag, vi for ind og ud mellem bygerne. Det hvide bed er ikke færdigt endnu, men der er nok at plante om af. Jorden er fuld af regnorme, efter blot een sæson, hvor jeg tømte den rå kompost ud i bedet (kun plantedele og enorme mængder kaffegrums).
Har indsamlet frø, det mærkeligste er en tropaeolum, hvis frø kan overvintre i minus 15 gr., mens planten selv skulle være enormt kuldefølsom?? Men nu er børnene der: afkom af Tropaeolum majus “Milk maid” i en smuk bleggul med antydning af røde ganestriber – bestemt værd at samle på. Har også taget frø af Thunbergia alata “Grandpa Ott”, flotte og store. Og er vist desværre kommet til at stjæle en frøkapsel af en nydelig småblomstret stokrose under et besøg i Haveselskabets have på Clausholm. Nu har jeg lige hørt, at haven skal nedlægges, så samvittigheden har det egentlig ikke så slemt.
Den hjemlige have trænger til en omgang med buskrydderen; brændenælder og gederams er over 2 meter høje og hækken mod syd er igen ved at løbe fra os, for slet ikke at tale om de selvsåede træer.

Hurra – havehønsene er begyndt at lægge æg! De store smukke blå Australorps lægger de nydeligste små lysebrune æg, men den lille dværghøne er holdt helt op. Hun er dog en rigtig personlighed og skal have lov at leve videre. Hanen galer som en sindssyg i hønsehuset og inde i hønsegården, men så snart de bliver lukket ud i den store indhegning, som er fuld af store træer, er der ikke en lyd fra ham. Han er meget venlig og siger  som en due det meste af tiden, hvordan han så har lært det??

13.9.10
Har ryddet op i det hvide bed; den  hvide geranium nærmer sig ‘Rose Clair’ i vækstvilje, men er så let og elegant, at den får lov at brede sig. Der skal omdisponeres, men nu kender jeg også højderne. Den store hvide buddleia har overrasket mest: over en meter lange grene fyldt med fine hvide blomsteraks, selv om den var frosset ned til jordoverfladen – det kan vi lide. Cornus canadensis gror stille og uanseligt under et tykt tæppe af diverse væltede perlekurv; den har vist sat pris på det drivvåde sensommervejr.
Topscoreren er dog det blå bed langs terrassen, ca. 4 meter langt og knap 1 meter bredt; det er det flotteste, jeg nogensinde har haft :
4 forskellige store Buddleia, både storbladede og småbladede, med lavendelblå farver ( to af dem dufter om natten, det vidste jeg ikke at de kunne)
4 stk. buskroser Stanwell Perpetual, hvis grimme grene fuldstændig dækkes af
geranium ‘Rose Clair’ og
kæmpestore etårsfrøplanter af digitalis fra Åshult i Sverige
lathyrus odoratus “Mammoth Navy Blue” på hegnet i forgrunden sammen med
Thunbergia alata Grandpa Ott
Betula utilis i midten, som samlende punkt.

Havehønsene bliver større og større, men æg er der ingen af – hm!
Der mangler generelt billeder, det må vi gøre noget ved.

5.9.10
Sæsonen går på hæld, men haven har aldrig været så flot som i år.
3 nætter med frost – det tog desværre livet af squash-planterne alt for tidligt. Men en enkelt monstersquash på 3,5 kg nåede dog at gemme sig i min pæne sommerblomstrende rhododendron:

Monstersquash, 2.9.10

Var på Haveselskabets plantemarked på Clausholm i går og købte kun én ting: Hosta “St. Pauli”, med en meget elegant let vækst og blade med en bred bleggul stribe. Der var mange spændende ting, men jeg kan nøjes med at dele de fleste af mine hvide stauder fra sidste år; jeg har til et dobbelt så stort bed, hvis ellers jeg orkede at rydde mere vildnis.
De kolde nætter har også svitset basilikumplanterne, men de, der står i potter blandt de større planter har klaret sig langt bedre end dem, hvor der har været luft omkring.
De sidste æbletræer er blevet bonsaiet, dvs. sidegrenene bundet ned efter Boi  Jensens anvisninger.
Blommetræerne har været hårdt angrebet af grå monilia, også selv om jeg samler syge blommer ind hele tiden og smider dem i skraldespanden  – *ikke* i komposten.
Den ægte mirabelle har givet ikke mindre end 10 frugter i år, det er en forbedring på ca. 300 % i forhold til sidste år De smager altså helt specielt, men har fået for lidt sol til at modne færdig i.